Vandkvalitet og hårdhed

Drikkevandet fra vores vandværk indeholder ikke PFOA og overholder alle gældende krav. Det er sikkert at drikke. Vi følger myndighedernes anbefalinger nøje og arbejder for at beskytte vores grundvand mod fremtidig forurening.

Vi overvåger og analyserer drikkevandet løbende for at sikre høj kvalitet og sikkerhed.

Vandets hårdhed
Det er vigtigt at kende vandets hårdhed for at kunne dosere vaskepulver korrekt, og hvis man skal indstille sin nye opvaskemaskine.

VandværkHårdhed, total (dH, tysk hårdhedsgrad)
Vandsam13-14
Bøjen-Syvveje11
Hejlskov Østre16

Hvad er hårdhed?
"Hårdhed" er en betegnelse for vandets totale indhold af opløst calcium og magnesium. Et højt indhold giver hårdt vand, mens et lavt indhold giver blødt vand. Vandets hårdhed i Danmark ligger mellem 5 og 30 odH.

Hårdheden måles i Danmark i tyske hårdhedsgrader (ºdH=grad Deutsche Härte) og kan karakteriseres efter nedenstående skala: 

Hårdhed i ºdHKarakteristik  
0 - 4Meget blødt  
4 - 8Blødt  
8 - 12Middelhårdt  
12 - 18Temmelig hårdt  
18 - 24Hårdt  
24 - 30Meget hårdt  
> 30Særdeles hårdt  

Hårdhedsgraden har betydning for tilsætningen af vaskemidler. De fleste vaskemidler har doseringsvejledning på emballagen og på flere vaske- og opvaskemaskiner kan hårdheden indstilles. Afkalkningsmiddel kan eventuelt tilsættes for at nedsætte forbruget af vaskemidlet. 

Vandets hårdhedsgrad ligger mellem 13 - 14 odH (tysk hårdhedsgrad).
Den nyeste viden indenfor blødgøring af drikkevand (Blødgøring Vandsam) og har på den baggrund vurderet, at det ikke p.t. er økonomisk og samfundsmæssigt rentabelt at etablere et blødgøringsanlæg på vandværket. Vi har derfor ikke aktuelle planer om blødgøring af drikkevandet.

AquaDjurs vil fortsat følge udviklingen indenfor blødgøring af drikkevand.

Ifølge Naturstyrelsen og vandbranchens interesseorganisation DANVA kan blødgøring af drikkevand være relevant ved hårdheder over ca. 15 odH. Der er samfundsøkonomiske gevinster ved at blødgøre vand, der er ”hårdt til særdeles hårdt”. De vigtigste gevinster er forøget levetid af husholdningsapparater og installationer, samt reduceret energiforbrug ved husholdningsapparater og forbrug af vaskepulver. Omvendt vil vandselskabet få øgede udgifter til blødgøring.

Den nyeste viden viser, at det ikke kun er hårdhedsgraden, man bør fokusere på. Også blødgøringspotentialet har en betydning for forbrugerens oplevelse af vandets kalkindhold.

Hovedstadsområdets forsyningsselskab Hofor har besluttet at blødgøre alt deres drikkevandet indenfor en årrække. Hårdhedsgraden i Storkøbenhavn er på mellem 20 og 30 odH, hvilket kategoriseres som ”hårdt til særdeles hårdt”. Hofor forventer, at blødgøringen kan bringe hårdheden ned på 10 odH. 

Vandkvalitet
AquaDjurs får vand fra Vandsam som er et produktionsvandværk. 
 

Her kan du se vandanalyser fra AquaDjurs distributionsvandværker

Her kan du se vandanalyser fra Vandsam.


Analyseresultater dateret før den 1. januar 2018 er ikke relevante, da de viser vandkvaliteten på de gamle vandværker, som nu er lukket.
 

Kontrolprogram
Antallet og omfanget af vandanalyser på ledningsnettet er fastlagt i samarbejde med Norddjurs Kommune og fremgår af kontrolprogrammerne.

Kontrolprogram for AquaDjurs´ distributionsvandværk og Vandsam m.fl.: