Første betaling til det nye AquaDjurs

Billede
Vejledning til kunder ifm. fusionen


Vi ved godt, det er lidt besværligt og svært at forstå. MEN. Vi har brug for din hjælp og tålmodighed, hvis det stadig skal være nemt for dig at betale dine regninger for afledning af spildevand (og eventuelt vand).

Dit gamle forsyningsselskab (AquaDjurs eller Syddjurs Spildevand) er fusioneret i et nyt selskab, der dækker hele Djursland. Det nye selskab hedder også AquaDjurs, men det er juridisk set helt nyt. Derfor må vi desværre ikke overføre gamle aftaler fra Betalingsservice, selvom vi gerne ville.

Det er derfor, vi har brug for din hjælp.

Trin for trin, hvad du skal gøre med regningerne senest 4. marts 2024:
Du har fået eller får snart en årsopgørelse fra AquaDjurs eller Syddjurs Spildevand. Årsopgørelsen vedrører 2023, hvor du enten har penge til gode eller skal betale ekstra. Det betyder for dig:

  1. Hvis du har været tilmeldt Betalingsservice i et af de to gamle selskaber, vil betalingen ske automatisk. Har du penge til gode, går de automatisk ind på din Betalingsservice konto.
  2. Var du ikke tilmeldt Betalingsservice, skal du betale regningen selv, som du plejer. Hvis du har penge til gode, skal du sende os en mail på send mail med dit kontonummer.

Du modtager desuden 1. aconto 2024 fra det nye AquaDjurs. Regningen er en aconto opkrævning for perioden 01.01.24 – 30.06.24. Uanset, om du indtil nu har betalt dine regninger via Betalingsservice, så skal du gøre følgende:

  1. Betal selv din aconto regning via din bank.
  2. Herefter kan du oprette en ny aftale med Betalingsservice, så betalinger kan ske automatisk fremover. Du finder de nødvendige oplysninger på aconto regningen.

Begge regninger har betalingsfrist 4. marts 2024, så det er en god idé at tømme din postkasse inden da.

Fordele med Betalingsservice
Hvis du ikke opretter en aftale med Betalingsservice, skal du også betale de næste regninger fra AquaDjurs manuelt. Det er altså meget nemmere for dig selv, hvis du opretter en Betalingsservice aftale.

Med Betalingsservice er du samtidig sikker på, at dine regninger altid bliver betalt til tiden, så du ikke risikerer at få en rykker.

Kontakt os, hvis du er i tvivl
Er du blevet forvirret og i tvivl om, hvad du skal gøre? Så kontakt os på følgende mailadresse: Send mail eller ring på telefon 87 58 19 00 i tidsrummet 8.30-12. Vi vil hellere end gerne hjælpe!