Kloakering af sommerhusområdet ved St. Sjørup

I forbindelse med den offentlige fremlæggelse af spildevandsplanen for Norddjurs Kommune i 2008 blev det foreslået, at sommerhusområdet ved St. Sjørup bliver offentligt kloakeret.

Den væsentligste årsag hertil er, at det næsten ikke er muligt at udføre et lovligt nedsivningsanlæg for spildevand i området på grund af de mange åbne og rørlagte grøfter med udløb til stranden.

Flere steder er der konstateret uhygiejniske forhold.

Spildevandsplanen blev godkendt af kommunalbestyrelsen, og det blev vedtaget, at arbejdet skal udføres i planperioden (2008 – 2012).

Spildevandet fra området pumpes i første omgang til St.Sjørup, hvorfra det via pumpestationer sendes til Randers Centralrenseanlæg.

Senere er det planen, at der etableres en ny trykledning via Hevring til Vasen i Ørsted, da det ældre ledningssystem fra St. Sjørup til Ørsted på sigt vil blive overbelastet.

Arbejdet udføres over 3 år opdelt i 3 etaper:

2010: Hevring Møllevej, Tangvej, Hejrevej og Strandskadevej

2011: Ternevej, Klydevej, Spovevej og Fasanvej

2012: Rylevej, Rørsangervej, Mågevej, Sneppevej, Duevej, Tranevej, Bogfinkevej og Kærvejen.

For yderligere oplysninger klik her.

I forbindelse med protest mod kloakering i St. Sjørup Strand sommerhusområde har Norddjurs Kommune udsendt en orienteringsskrivelse, læs den her